Innovation er gavnlig anvendt viden og kreativitet som åbner for at opdage og realisere det, som endnu ikke er. Nordisk Innovation er en innovativ virksomhed, som udvikler og producere emner til det danske kloak-system, med fokus på området af VA-godkendte rottespærre og rottesikringer.

At udvikle og producere produkter til installation i kloak-systemet, er et område som kræver, at man er bevidst om det ansvar som virksomheden påtager sig, i forbindelse med at producere konstruktioner som installeres i kloak-systemet.

I starten af 2005 var vi færdige med udviklingen af vores første koncept af rottespærre. Herefter blev rottespærrene testet i diverse rense- og inspektionsbrønde frem til november 2006. Rottespærren blev i januar 2007 testet og  VA-godkendt i et opstillet kloaksystem med levende rotter.
Med over 10 års erfaring i udvikling og test af rottespærre, besidder vi i dag en stor viden om hvorledes man opnår det mest optimale produkt, som sikre stor driftsikkerhed, ekstra lang levetid samt spærreeffekt imod rotter.

Med et produkt fra Nordisk Innovation kan man være sikker på at kvalitet og funktion altid er i top og driftsikkerheden på produktet altid vil være optimal.